Etruskerne blev af både grækere og romere anset for at være et meget religiøst folkefærd. Der fandtes lange forskrifter og ritualer, hvoraf nogle få er bevaret, bl.a. på et mumiebind i Zagreb. Pga problemerne med at forstå det etruskiske sprog kan vi desværre kun forstå dele af disse ritualer. Religionen var en åbenbarenhedsreligion (modsat den græske og den romerske): ifølge traditionen sprang Tages op fra en plovfure ved Tarquinia med den lære, som romerne kaldte disciplina etrusca, en slags regelsæt for fortolkning af gudernes vilje. Guderne kunne manifestere sig selv på mange måder: enten med varsler (som fugle eller lyn) fortolket af en augur, idet man opfattede himmelen som værende opdelt i 16 forskellige dele, beboet af hver sin guddom; eller en hauruspex kunne tage varsler fra et offerdyrs lever, som ligeledes var inddelt i forskellige felter til hver sin guddom. På en bronzemodel af en lever fra Piacenza ses, hvorledes denne opdeling var.

Piacenza leveren

Indskrifterne med gudenavnene

Man har også afbildninger af, hvorledes en haruspex studerede leveren:

Etruskisk spejl med en haruspex

Etruskerne havde utallige guder og guddomme, som vi dog kun ved lidt om. De store guder fik efterhånden ligheder med de græske og romerske guder, fx Tin=Jupiter/Zeus, Menvra=Minerva/Athena og Uni=Hera. Disse tre var den vigtigste etruskiske triade. Ligheden mellem de etruskiske og de græske/romerske guder var dog kun på det ydre plan, idet de etruskiske ikke helt havde samme karakter og mytologi som de græske og romerske. Udover guder kendes et antal dæmoner, som fx dødsdæmonen Vanth, afbildet på sene etruskiske vægmalerier og urner.

Dødsguden Vanth, Francois graven

Man dyrkede et stort antal naturguddome, hvad fund af votiver i helligdommene vidner om. Sådanne votiver kunne fx være legemesmodeller i terrakotta. Gudinder og kvindelige dæmomer synes at have spillet en langt større rolle hos etruskerne end hos grækerne og romerne.
Pga. gravgaver (bl.a. mand og drikke) og gravenes udformning som huse må man antage, at etruskerne troede på et liv efter døden. De malede grave fra arkaisk tid i Tarquinia viser ofte en malet dør, indgangen til underverdenen. Fremstillinger af selve dødsriget er kun få og fra den sene etruskiske periode.
Mange af elementerne fra den etruskiske religion blev overtaget af den romerske, især varselstagning (både af augurer og haruspexer).