I jernalderen brugtes urnegrave, som både kunne være almindelige vaser, men de kunne også være udformet som hytter.

Urnegrav fra jernalderen

Hytteurne

Fra det 8. årh. overgik man til jordfæstegrave. I starten var gravene simple, men efterhånden blev kammergrave almindelige.

I nord var gravene opbygget af stenplader (fx Populonia).

Grav i Populonia, opbygget af sten

I syd var de udhugget i klippen, som det fx ses i  Cerveteri.
Mens gravene var enkeltgrave i det 8. årh. og før, brugtes fra det 7. årh. store fællesgrave/gravhøje (tumuli). Mange grave gengiver enten det ydre eller det indre af en beboelse. Det ses også tydeligt i Cerveteri.

Gravgade fra Cerveteri

Udhugget grav fra Cerveteri

Reliefgraven fra Cerveteri, 4. årh.

Nogle få af disse grave var bemalede (se afsnittet om kunst og håndværk).

Augurgraven i Tarquinia, ca. 525 f.Kr.

Den døde blev enten lagt på bænke udhugget i klippen eller opbygget af sten eller i træ.

Fra det sene 6. årh. brugte man også sarkofager, som dog først blev almindelige i det 4. årh.

Bryllupssarkofagen, ca. 525 f.Kr

Skikken med jordfæstegrave holdt sig helt til det 3. årh., hvor man vendte tilbage til urnegrave (keramikurner eller askekister).

Familie urnegrav i Perugia

I Chiusi fortsattes dog med urnegrave gennem hele den etruskiske periode (bl.a. kanope-urner).

Såkaldt kanopeurne fra Chiusi