Den etruskiske kunst var en blandingskunst bestående af lokale elementer samt elementer lånt fra andre kulturer, primært grækerne og fønikerne.

Især i orientaliserende tid var den etruskiske kunst helt enestående i Middelhavsområdet – i arkaisk tid og senere blev kunsten udbredt til et større publikum, og kvantiteten blev øget. Offentlig monumentalkunst, som det kendes fra Grækenland og Rom, eksisterede ikke. Kunsten blev fremstillet til enten privat eller religiøs brug. De fleste kunstgenstande blev fremstillet i værksteder, som producerede mange forskellige ting, og der var ikke tale om “skoler” som i Grækenland eller Rom. Kun én kunstners navn kendes, nemlig Vulca fra Veii, som var kendt for den arkitektoniske dekoration på Kapitoltemplet i Rom.

Etruskerne var især berømte for deres smykker og deres bronzer. Smykkerne var af en meget høj teknisk og kunstnerisk kvalitet. Mange bronzearbejder blev eksporteret og er fundet i hele Middelhavsområdet. Meget service (vaser, lampestandere, røgelsesbrændere), våben samt spejle og toiletbokse, cister (fra det 5. årh. og ned i hellenistisk tid) er bevaret.

Jernalder bronzehjelm	Spyd	Bromze hjelm fra Cipriano (Marche), ca. 450 f.Kr.
“Ciste” (Beauty Box)	Spejl (bagsiden)	Bronze vase

Skulptur kunne være enten i bronze, sten eller terrakotta. Man lagde stor vægt på hovedets udformning, mindre på kroppens rette dimensioner. Statuerne kunne være enten fritstående eller en del af et monument (i den sene etruskiske kunst var de ofte en del af gravmonumenter, oftest liggende på urner eller sarkofager). Egentlige portrætter opstod i det 4. årh. f.Kr. Kun få store bronzestatuer er bevaret (fx den capitolinske ulvinde; kimæren fra Arezzo (det 4. årh.); og statuen af Aulus Metellus, “taleren”).

Kimæren fra Arezzo	Taleren
Den capitoliske ulv (Romulus og Remus er senere tilføjelser)	Mars fra Todi

Derimod er bevaret et stort antal bronze statuetter, forestillende guddomme, krigere, atleter etc.
Tit var statuer og statuetter i bemalet terrakotta dog det foretrukne. I lokal sten fremstillede man udover statuer og statuetter relieffer, urner, sarkofager, askekister og cippi.

Sandsynligvis havde templer og huse også bemalede vægge. Blandt de mange etruskiske kammergrave var kun ca. 100 dekoreret med vægmaleri. Heraf findes de fleste i Tarquinia, men de kendes også fra Cerveteri, Vulci, Orvieto, Chiusi og Veii. De tidligste er fra det 7. årh., men langt de fleste stammer fra den senarkaiske periode (ca. 530-480 f.v.t.) og viser livlige scener med banketter, musik, dans, sportskampe, etc.

Tarquinia, Leopardgraven

I de seneste grave (fra det 4. årh. til 1. årh. f.v.t.) er scenerne mere dystre og omfatter ofte dødsguder og dæmoner fra underverdenen. Det er omdiskuteret, hvorledes scenerne skal fortolkes: som begivenheder, der fandt sted ved begravelsen; som scener fra den dødes liv; eller som scener, der foregår i livet efter døden.

Tomba dell’Orco, Tarqunia

Sandsynligvis havde templer og huse også bemalede vægge, selv om der kun er bevaret enkelte farvespor på lerklinede vægge.

I Etrurien fandtes en stor keramikproduktion. Indtil midten af  det 8. årh. var der hovedsageligt tale om lokal og ofte hjemmegjort keramik. Herefter blev keramikfremstilling et håndværk, og i samme periode ses den første græske importerede keramik. Fra grækerne lærte etruskerne at bruge pottemagerhjulet. Den tidlige etruskiske keramik (impasto) var en ret grov type med en mørk overflade. Den udviklede sig til den karakteristiske sorte bucchero. Fra det 8. årh. og ned i hellenistisk tid blev den bemalede græske keramik imiteret i Etrurien.

Impasto keramik (jernalderen)	Buccheo drikkeskål, 650-600 f.Kr.
Græsk vase fundet i Etrurien (Francois vasen), ca. 570 f.Kr.	Etruskisk kopi af græsk vase